Inspiration – lokalt og globalt
Her finder du links til en række kirker, organisationer og lignende, som vi samarbejder med på mange forskellige måder.
På Mosteriet:
Mosteriet huser udover kirken også værestedet Kig Ind, som er et fællesskab for alle med hygge, aktiviteter og fællesspisning. Kig Ind er en selvstændig forening med egen bestyrelse.
Græsted Akademiet er udsprunget fra Græsted Frikirke og holder en del af sine arrangementer her, men er i sin essens et tværkirkeligt akademi, der gennem foredrag, retræter, pilgrimsvandringer søger at hjælpe til at være “menneske og Gudselsker” i det 21. århundrede.
I Byen:
Som kirke ønsker vi at være en del af byen. Vi er der som mennesker, og vi er der som kirke. Vi søger enhed og fællesskab med de andre kirkehuse i byen, ligesom vi sammen deltager i den årlige bedeuge i januar og besøger hinanden i løbet af året. Kirkerne er også fælles om “kirkernes sociale arbejde” i Græsted, hvor frivillige tilbyder hjælp og omsorg i forskellige sammenhænge i byen. KSA står fx for julehjælp i byen og samler en række af byens aktører til en skøn uddeling i december.
Nordsjælland:
I Nordsjælland har vi et tværkirkeligt fællesskab, Konglomeratet, som består af kirkerne; Græsted Frikirke, Salem i Frederiksværk, Strandvejskirken i Humlebæk og Helsingør Vineyard.